Røde svin
eller dovne svin skulle man måske kalde dem – der er ikke meget arbejde i dem.
Ingredienser:
- 2 kg svinekæber
- 6-8 løg
- 1 hvidløg
- 3 gulerødder
- 4 blade laurbær
- 1 kvist frisk timian
- 1 fl rødvin
- 3-4 dl kalvefond
- salt, peber
Tør kæberne og ryst dem i en pose med mel, salt og peber.
Brun kæberne i olie i en stor stegegryde. De skal have en god stegeskorpe. Tag op og læg til side.
Hak løg og gulerødder i grove tern og svits dem til de er godt brunede. Halver hvidløget og tilsæt det.
Læg kæberne op i gryden igen, tilsæt rødvin og lad dette komme op og simre. Og tilsæt så kalvefonden, krydderurter og lad simre mindst 3 timer ved svag varme.
Server med rodfrugtmos, kartoffelmos eller ris.
Skriv et svar