Lammekrone med crust
- 5 friske ramsløgsblade
- 2 stk. fed hvidløg
- 1 spsk. fint hakket frisk rosmarin
- 1 spsk. daggammelt brød eller rasp
- 2 spsk. revet Vesterhavsost eller parmesan
- 1 – 2 spsk. dijonsennep
- ½ – 1 spsk. honning
- Salt og peber
Hvis det skal være meget nydeligt og pænt renses ribbenene først for kød ved, at skære kødet af der sidder mellem benene. Rens dernæst ribbenene så godt som muligt for kødrester. Husk, at ribbenene både er meget dekorative og bruges til, at holde på, når kronerne spises.
Hak ramsløgsbladene og den friske rosmarin. Bland det sammen med det daggamle brød eller raspen. Rør dijonsennep og honning sammen, og smag til med salt og peber. Riv Vesterhavsosten.
Lammekronen ridses let og drysses med salt. Brun den på grillen eller på en pande på begge sider til den får farve. Smør dernæst sennepsblandingen ud på lammekronen, hvorefter crusten dryssen over og til sidst den revet Vesterhavsost. Placer lammekronen på grillen eller stil den i ovnen ved 200 grader, hvor den grilles/bages i ca. 20 minutter eller indtil dens kernetemperatur er 56 grader for rød og 63 for rosa.
Lad den dernæst hvile i 10 minutter, hvorefter den skæres ud i stykker, hvor der på hver sidder to ben.
Kilde: Gastromads Lammekrone med crust en fantastisk opskrift | som har en lækker mos til lammekronen – den skal jeg prøve en dag – jeg har bare brugt sauce fra https://www.broebendtsen.dk/kogeblog/lam-med-oliventomatsauce/ med pasta – men en rødvinssauce eller en svampesauce, med kartofler eller ris er også en mulighed.
Skriv et svar