Coleslaw – brdr.Price

  • ½ lille hvidkålshoved
  • 3-4 gulerødder
  • 2 stængler blegselleri
  • 100 g. mayonnaise
  • 200 g. yoghurt naturel
  • 1 spsk. dijon sennep
  • Salt, peber, sukker
  • Evt. lidt fløde el. mælk

Der er jo ikke rigtig grund til at skrive brdr. Price opskrift på coleslaw om – med mindre man har kræsne medspisere som ikke vil have blegselleri.

Riv gulerødder, hvidkål og blegselleri på den grove side af råkostjernet. Rør mayonnaise og yoghurt sammen med sennep og smag til med salt, peber og lidt sukker.

Hvis dressingen er lidt for tyk kan man give den en sjat fløde, eller mælk, hvis man er i dét humør.

De revne grøntsager vendes i dressingen og det hele sættes på køl. Den må gerne stå og trække i en times tid.

Smag til lige på den inden den serveres,- det kan være den skal efterkrydres.

via Coleslaw – dr.dk/Mad.

2 Comments on “Coleslaw – brdr.Price

    • Hej Karina.
      Det bliver en stor portion – vi plejer at have til 4 personer i to dage – plus et par hapsere.
      Hilsen Anders

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*