Laks i fruer

8 skiver laks
2 dl creme fraiche 38%
4 cm friskrevet peberrod
2 tsk dijon sennep
salt peber
Kronblade fra 10 morgenfrueblomster
Salatblade
Rør en dressing af creme fraiche, peberrod, sennep, salt og peber. Smag til efter behag – den skal rive lidt i næsen overfor laksen
For de kunstfærdige – læg lakseskiverne i forlængelse af hinanden, og smør dressingen på, så du kan rulle en roulade og skære den i skiver (så tynde du nu kan). Det bliver lidt nemmere hvis rouladen fryses let inden udskæring.
For os andre – smør hvert laksestykke med dressing og rul det sammen.
Læg en bund af salatblade og drys morgenfrue-kronblade over – bare rolig de er ikke giftige, og kronbladene smager nærmest som salat, og svigermor lader sig nemt imponere. Læg lakse- rouladeskiverne over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*