Miso Hollandaise med brunet smør

Ingredienser

  • 2 spsk mælk
  • 2 spsk hvidvin (eller sake)
  • 3 æggeblommer
  • 2½ spsk miso pasta
  • 1 knsp. sukker
  • Hvid peber
  • 1 spsk. + 1 tsk.citronsaft
  • 150 g smør – gerne usaltet
  • Evt. tabasco

Instruktioner

En lækker krydret variant af hollandaise.

Varm mælken i mikroovn til den koger.

Bland mælk, æggeblommer, miso, sukker og peber i blenderglas (det skal ikke være alt for smalt) og blend med stavblender 1-2 min til det skummer op og er homogent. Tilføj 1 spsk. citronsaft og 2 spsk. vin.

Smelt smørret på en pande, under omrøring så vandet damper af. Skru op for varmen så smørret bruner og dufter af nødder.

Hæld evt. smørret i en lille kande, og tilsæt det i små mængder mens du blender – hvis stavblenderen giver plads til at smøret kan løbe forbi bliver det lidt nemmere, men pas på – kun små mængder.

Hvis du hælder for hurtigt risikerer du at koagulere ægget – det giver lidt smag af kogt æg, men hvis du er hurtig og skraber det koagulerede ned i saucen og blender påny skiller det ikke. Hvis det alligevel skiller og bliver grynet er det en ommer. Hvis det skiller og ikke er grynet var smørret måske for koldt – det kan reddes med en skefuld kogende mælk – og måske en æggeblomme mere.

Serveres til f.eks. stegt fisk og (tsukemono) grøntsager.

Kilde: Browned Butter Miso Hollandaise (Easy and no-fail) – Takes Two Eggs