Ginger bug – basis for hjemmelavet ginger ale.

Startkultur:

  • Ingefær med skræl (økologisk) – som et tommelfinger led
  • 1 spsk sukker (der er dem der argumenterer for at rørsukker gærer bedre fordi hvidt sukker er tilsat sulfit
  • ½ dl koldt vand

Vask (hvis der er jord på så vær grundig og skær evt. jorden fra hvis der er meget jord- ellers er skylning i koldt vand nok) og riv et tommelfinger-led ingefær hver dag og tilsæt i et patentglas uden pakning, sammen med 1 spsk sukker og ½ dl koldt vand i 3-7 dage så du i alt har 1½-3½ dl startkultur opløsning. Rør rundt hver gang du tilsætter ny ingefær. Når det skummer så ingefæren flyder ovenpå er den klar.

Hæld 1 dl startkultur, 1 dl sukker og 1 l vand sammen i en flaske og lad det stå på køkkenbordet i en lukket plastflaske et par dage og sæt startkulturen på køl. Når plastflasken føles hård (1-3 dage som regel) er der dannet kulsyre og du har hjemmelavet ginger ale klar til at drikke (den har lidt færre bobler end kommerciel sodavand). Jeg synes det smager bedre med lidt syre, f.eks. et par spiseskefulde citronsaft pr. liter, men jeg synes det tager lidt af boblerne, så du kan også tilsætte et par teskeer citronsaft når du vil drikke din ginger ale.

Den smager også godt med rom som en dark’n’stormy – f.eks. med lagen fra kirsebær i rom, eller med rabarberlage fra Råsyltede rabarber.

Tag startkulturen ud af køleskabet og tilsæt ingefær, vand og sukker hver dag til den bobler (1-2 dage er som regel nok). Når ingefæren flyder ovenpå er du klar til næste portion.

Tiderne afhængig af alt muligt – og med en helt ung eller gammel starterkultur kan det tage lidt ekstra tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*