Rabarberkage med marengstop
Dej:
- 175 g smør eller margarine
- 150 g sukker
- 2 spsk vanillesukker
- 1 knsp salt
- 3 æggeblommer
- 250 g mel
- 2 1/2 tsk bagepulver ,
- 5-6 spsk sødmælk
Rabarbermarengs:
- 3 æggehvider
- 200 g Sukker
- 100 g grofthakkede valnøddekerner (eller grofthakkede, smuttede mandler) .
- (godt) 1/2 kg rabarber
Endvidere:
- 1 lille bradepande med høje sider (her ca. 24 x 30 x 5 cm)
- Smør eller margarine til formen .
- 1-2 spsk rasp
Rør smør eller margarine cremet med sukker, vanillesukker, salt og æggeblommer. Bland mel med bagepulver og rør det lidt efter lidt i smørcremen sammen med mælken. Smør formen med fedtstof og drys den med rasp. Hæld dejen i formen og glat overfladen med en dejskraber eller en bredbladet kniv.
Tænd for Ovnen (200°).
Pisk æggehviderne næsten stive, pisk sukkeret i ad 2- 3 omgange og pisk det hele stift igen. Skær den skyllede og derefter tørrede rabarber i 1-2 cm store stykker og vend dem sammen med nøddekernerne eller mandlerne i marengsmassen.
Smør den oven på dejen, sæt formen på bagepladen midt i den hede ovn og bag kagen i40-45 minutter. _.
Lad kagen afkøle let formen på en bagerist før den skæres i stykker.
Der behøves ikke flødeskum til – men detsmager godt!
Opbevar en eventuel kagerest køligt. -—Marengsen vil efterhånden blive en smule blød hist og pist – men selv om kagen er allerbedst frisk fra ovnen, smager den dejligt også efter 2- 3 dage.
Og den kan derfor også bages dagen før brugen.
Læg bare aldrig folie over kagen. Skal den gemmes, bør den stå udækket.
Stammer fra Bo Bedres Søde Sager af Christina Alstrup, som Charlotte har brugt flittigt de sidste 30 år, og som jeg har scannet til gavn for eftertiden.
Skriv et svar