Rejer i hvidløgssauce

  • 1 løg
  • 1 hvidløg
  • 1 spsk smør
  • 2-3 dl hvidvin
  • En håndfuld frisk basilikum
  • 1-2 dl piskefløde (eller brug en ostesauce for at spare på fedtet – mælk og kaffefløde skiller)
  • 1 dl ærter/edamame bønner
  • 200-300 g rejer

Elise skrev og spurgte efter en favoritopskrift – den er da også ret lækker; grundideen stammer fra God mad – Let at lave.

Tø rejer op hvis de er frosne (de har en skal af is på hver reje så det bliver noget sjask bare at tilsætte dem)
Hak løg fint, svits det i smør til det er klart. Tilsæt hvidløg, svits 1 minut mere. Tilsæt hvidvin og kog det ind ved moderat varme uden låg til ca. 1/3 mængde.
Tilsæt fløde og kog det sammen 2-3 minutter. Tilsæt bønner/ærter og kog saucen op. Tilsæt rejer (de skal have mindst mulig tid for ikke at blive kogt helt tørre) og kog saucen op, ca. ½-1 min. Tilsæt hakket basilikum til allersidst.
Server med pasta og parmesan!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*